fredag den 3. oktober 2008

Tunfrikadeller og grønsagsfad

Det er noget tid siden, at vi fik tundunser, men synes nu alligevel opskriften skal på bloggen til senere lejlighed...

Ingredienser:
2 ds tun i vand
2 æg
4 spsk rasp
2 spsk cremefraiche (jeg brugte 18 %)
2 bundt dild
Lidt fintrevet løg
salt, peber
Flydende Becel til stegning

Grønsagsfad:
½ knoldselleri
2 gulerødder
1 stort løg
olie
rosmarin, salt
lidt smuldrede tørrede hvidløgsflager
evt. citronsaft

Fremgangsmåde:
Selleri og gulerødder renses/skrælles og skæres i henholdsvis stænger og skiver. Løget skæres i tynde både. Det hele lægges i et ildfast fad og blandes med olie, rosmarin, hvidløg, citronsaft og salt. Bag grønsagerne i ovnen i 40 – 60 min afhængig af, hvor møre man ønsker de skal være. Imens hældes vandet fra tunen. Findel tunen og rør de øvrige ingredienser i. Form farsen til frikadeller og steg dem på panden i til de er gyldne og gennemstegte.

Serveres evt. med remoulade lavet af:
1 spsk findelt Cerveras Piccadilly pickles
½ spsk creme fraiche
½ spsk Hellmann's light

Ingen kommentarer: