torsdag den 13. august 2009

Salat med varmrøget laks og kartofler

Efter en lidt usund fødselsdagmiddag ude i går med hvad der dertil hører, trængte vi oprigtigt til noget let sommermad. Det blev til en lækker salat med varmrøget laks og nye kogte kartofler.

Vi er ret glade for varmrøget laks - ja for laks i det hele taget. Det kan få en ellers lidt kedelig salat til at smage fantastisk! Det er ingen egentlig opskrift, men bare hvad jeg havde lyst til at putte i - samt hvad vi ellers havde på lager. Dressingen har jeg engang fundet et sted på internettet - det at putte ansjosfilet i, havde jeg aldrig selv fundet på.

Ingredienser:
Salat:
Babyspinat
Iceberg - plukket i stykker
1 spsk kapers
200 g varmrøget laks
150 g ærter
4 - 5 kogte, kolde kartofler skåret i tern
10 cherrytomater
1/4 agurkskåret i tern
2 stk forårsløg skåret i tynde strimler
1 bundt dild

Dressing:
1 dl fløde 9 %
4 dråber sødemiddel
saften fra ½ citron
salt, peber
1 stk moset ansjosfilet

Fremgangsmåde:
Fordel de klargjorte grøntsager i et fad. Læg laksestykkerne ovenpå salaten. Rør dressingen sammen og dryp en smule over salaten. Pynt til sidst med dild, kapers og forårsløg. Tilsæt lidt ekstra dressing efter servering.

Ingen kommentarer: