lørdag den 21. november 2009

Tomatfri pizza II

Menuen stod i dag på pizza - igen uden tomat. Denne gang smurte vi en blanding af olie, mango chutney og chili på bunden. Det er et fint alternativ, hvis ikke man tåler tomat - synes blot at det var nødvendigt med et lille drys salt på pizzaen ved servering.





Ingredienser:

2½ dl vand
25 g gær
spsk flydende becel
tsk sukker
½ tsk salt
Ca. 155 g hvedemel
Ca. 190 g pizzamel

Fyld:
2 tsk sød mango chutney
1 spsk olie
1½ - 2 frisk rød chili, hakket fint
Revet mellemlageret ost
Frisk mozzarella
Italiensk kogt skinke
Løg, skåret i tynde strimler
Ananas
En smule olie
Oregano
Salt

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 250 grader. Opløs gæren i vandet. Kom becel, salt og sukker deri og rør godt rundt. Put mel i lidt ad gangen og fortsæt indtil dejen ikke klistrer mere. Ælt dejen godt, rul dejen ud og læg den på en bageplade med bagepapir.

Bland olie, chili og mango chutney og smør det i et tyndt lag på pizzaen. Fordel ost og herefter resten af fyldet på pizzaen. Spray med lidt olie og sæt pizzaen i ovnen, skru ned på 200 grader og bag pizzaen i ca 20 minutter. Drys med oregano og lidt salt for at fremhæve smagen af fyldet.

2 kommentarer:

heidi sagde ...

Det er en god ide med den alternative "smørrelse", når man ikke kan bruge tomat - jeg er også begyndt at bruge sød chilisauce, og så kartofler på mine pizzaer, så der kommer hverken tomatsauce eller revet ost på (dog ind i mellem blå ost), og det er faktisk overraskende godt :-)

Malene sagde ...

Hej.
Sikke en god ide, at komme mango chutney på som smørrelse. Jeg kan selv godt tåle og lide tomat, og det er det, som jeg normalt altid bruger. Men jeg er også helt vild med mango chutney, så det kunne jeg kun forestille mig, at der smagte rigtig skønt. Det skal prøves.
Så vil jeg eventuelt også lige tilføje lidt champion på pizzaen, og lidt ruccula salat efter at den er bagt. :)