Jeg har her i december set så mange bloggere's karameller og tænkt - det MÅ prøves. Nu fik jeg endelig gjort alvor ud af det!! Mums - de blev gode! Jeg brugte Anne's opskrift. Jeg lavede både julekarameller (tilsat kanel) og guldkarameller.
Ingredienser:
1 dåse kondenseret mælk
120 g smør
2 spsk honning
150 g rørsukker
N.B. Til julekarameller - tilsæt kanel
Fremgangsmåde:
Smelt alle ingredienserne (undtagen kanel) over svag varme. Rør undervejs. Skru derefter op for varmen og fortsæt med at røre i 10 min, indtil karamelmassen har fået en mørkere farve. Til julerarameller - tilsæt nu kanel og rør godt. Hæld massen ned i en firkantet form foret med bagepapir og køl ned - gerne natten over i køleskabet. Skær karamellerne i tern og overtræk dem evt. med smeltet mørk chokolade. Opbevares på køl.


6 kommentarer:
Det ser lækkert ud, jeg kan godt lide tanken om kanel i karamellerne.
Knus
Vibeke
Jeg kunne i hvert fald godt li' dem :-)
Knus retur
Ham der Alex er da vist en værre slikmund !
Er det ikke bare en fantastisk nem måde at lave karameller på? Ikke noget bøvlen med sukkertermometer og den slags.
Hmm, jeg tror sørme lige jeg laver en omgang til - der er stadig en dåse kondenseret mælk tilbage :-)
Så fine er de blevet :-)
Mums, jeg har lige nuppet 2 stk fra Alexs Give Away - og håber på en runde 3 eller 4. :-) Skal da helt sikkert prøve derhjemme selv..
Send en kommentar