søndag den 7. november 2010

Bruschettabagt laks

Der er kommet en oliebutik i Rødovre Centrum. Her købte vi forleden et glas Bruschetta Mix, der skal blandes med vand og lidt olie. Det smager super godt og kan bruges til rigtig mange ting. Den ene aften fik vi bruschettabagt laks med tilbehør.


Indgredienser:
3 spk bruschetta mix
6 spk kogt, men lidt afkølet vand
½-1 spk god olivenolie
2 stk. laksefileter
Små kartofler med skræl
Lidt olie
Salt, rosmarin

Kogte gulerødder
Kogte ærter



Fremgangsmåde:
Hæld det varme vand over bruschetta mix og lad det trække 5 minutter. Bland herefter olien i. Læg hvert enkelt stykke laks på et stort stykke sølvpapir. Smør et lag af blandingen ud over laksen og pak sølvpapiret løst sammen omkring laksen ved at kramme det sammen i siderne og forsigtigt i toppen, så der kan sive damp ud. Stil "sølvpapirstoppene" i en forvarmet ovn på 200 grader. Bages i ca. 25-30 minutter. Kartoflerne skrubbes og vaskes godt og skæres i halve. Fordel dem i Actifry'en, hæld en smule olie over den, krydder med salt og friskkværnet rosmarin. Tænd for Actifry'en og lad den køre i ca 30 minutter. Server laksen med de bagte kartofler, kogte ærter og gulerødder. Den resterende bruschettablanding kan bruges til dip til grønsagerne.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Uha - det ser godt ud !
Men nu er jeg en anelse alergisk overfor fisk - kan man bruge oksekød eller svinekød istedet for :-) Måske kunne man udskifte gulerødder og ærter med cocktailpølser og bacontern ?