lørdag den 21. februar 2009

Fyldt svinemørbrad med bagte tomater

I dag har vi fået fyldt svinemørbrad med løg, peberfrugt og
bagte tomater.

Ingredienser:
1 stk mørbrad
6-8 skiver lufttørret skinke
40 g svesker
2 fed hvidløg
3 stk løg skåret i mellemstore stykker
2 stk rød peberfrugt skåret i mellemstore stykker

Bagte tomater:
4-5 stk tomater
salt
sukker
parmesanost
rasp
rosmarin

Fremgangsmåde:
Befri mørbrad for sener og skær den op på langs. Hak hvidløg og svesker og fyld det i mørbraden. Rul lufttørret skinke stramt omkring mørbraden. Læg mørbraden i et smurt fad.

Fyld løg og peberfrugt i en frostpose sammen med lidt olie - ryst posen forsigtigt. Fordel løgblandingen omkring mørbraden. Steges i ovnen i ca. 35 minutter ved 200 grader.

Halver tomaterne og læg dem i et ovnfast fad med skærefladen opad. Drys hver enkelt med en smule salt, sukker, parmesan, rasp og rosmarin. Tomaterne bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Serveres med grønne bønner og evt. kogte ris.

Ingen kommentarer: