Viser opslag med etiketten Svinekød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Svinekød. Vis alle opslag

onsdag den 16. december 2009

Frikadeller med brun sovs, kartofler og gulerødder

I dag stod menuen på frikadeller med brun sovs, kartofler og gulerødder. Skønt med lidt "gammeldags" mad indimellem. Opskriften på frikadellerne kommer her - sovsen blev lavet på slump.



Ingredienser:

500 gram hakket svinekød
2 løg
1/4 tsk tørret ramsløg
1/4 tsk karry
1 spsk mango chutney
2 æg
ca 50 gram mel
1 ½ dl mælk
ca 1 tsk. salt

Fremgangsmåde:
Rør det hakkede kød med salt i ca. 1 minut. Blend løg og mango chutney med karry og ramsløg. Kom løgblandingen og æg i. Rør mælken i - derefter melet. Stil farsen tildækket i køleskabet i 30 minutter.
Smelt smørret i olie, til det bliver gyldent, på en stegepande. Form farsen til frikadeller efter ønsket størrelse. Steg frikadellerne på begge sider ved mellem varme i ca. 10 - 15 minutter, til de er færdige.

mandag den 14. december 2009

Medister med æble/timian og stuvet hvidkål

Hos os stod menuen på medister med æble/timian og stuvet hvidkål. Medisteren var fra Løgismose, som sælges i Netto i denne uge. Den var super god!



Ingredienser:
½ hvidkål, snittet
½ mælk
4 spsk. mel
15-20 g margarine
salt, lidt revet muskatnød
Løgismose kogt medister med æble og timian

Fremgangsmåde:
Den snittede kål koges i letsaltet vand i ca. 10 min. Lad kålen stå og trække i kogevandet, mens sovsen laves.
Margarinen smeltes i en gryde. Melet kommes i og mælken piskes i lidt efter lidt. og det hele bringes i kog under omrøring. Tag kålen op med en hulske og kom den i sovsen, der omrøres og smages til med salt og revet muskatnød. Tilsæt evt lidt af kogevandet, hvis sovsen er blevet for tyk.
Medisteren steges godt på panden til den er brun eller sprød. Serveres evt. med lidt stærk sennep.

fredag den 30. oktober 2009

Flæskesteg, kartofler og brun sovs

Sikke skøn mad! Menuen stod i dag på flæskesteg med kartofler, grøntsager og brun sovs. Vi lavede flæskestegen i Ultra Plus'en. Kødet blev rigtig mørt og havde de mest sprøde og lækre svær. Mums!


Ingredienser:
1300 g svinekam uden ben
1½ dl kogende vand
Salt
Sovs:
Sky fra stegen
Maizena jævner, brun

Soya cousine
Kulør
1½ tsk sukker
½-1 tsk salt

Tilbehør:

Kogte kartofler
Kogte gulerødder og ærter

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 230 grader. Rids svinekammen og gnid den godt med salt. Sæt stegen i Ultra Plus uden låg i ovnen i ca. 15 minutter. Skru ned på 200 grader. Hæld 1½ dl vand i og læg låget på. Steges i ca 1½ - 2 timer. Hæld derefter skyen fra - ned i en gryde og bruges til sovsen. Skru op på 230 grader og steg uden låg de sidste 10-15 minutter – dette gør at sværen bliver sprød og lækker. Skyen tilsættes lidt kogende vand, koges op og jævnes med Maizena jævner og soya cousine. Tilsæt et par dråber kulør og smag til med salt og sukker.

lørdag den 17. oktober 2009

Stegte risnudler med svinemørbrad

Efter et par dage med tavshed på bloggen, er vi tilbage med billede af lørdagens menu - stegte risnudler med svinemørbrad. Det smagte rigtig skønt og lækkert. Heldigvis behøver vi ikke længere at spise glutenfrit, men til gengæld er der andre ting som skal undgås for en tid bl.a. hvidløg og mælk. Det er ikke helt nemt! Normalt ville vi også have brugt hvidløg til retten i dag, men det går så ikke.

Ingredienser:
Svinemørbrad, skåret i meget tynde skiver
3 små løg, skåret i tynde både
2 gulerødder, groftrevne
2 friske røde chili uden kerner, hakket fint
300 g champignoner, skåret i kvarte
Forårsløg, skåret i strimler
Rapsolie
Sød soya
Salt
Kogte risnudler

Fremgangsmåde:
Svinemørbraden svitses i olie sammen med hakket chili (og evt. lidt salt) - af flere omgange og lægges herefter til side. Svits champignoner i lidt soya og resten af chili'en og tilsæt herefter løgene. Blandingen tages af wok'en. Svits de kogte risnudler og groftrevne gulerødder i olie og soya. Tilsæt nu kød, forårsløg, løg og champignoner og varm det igennem inden det serveres.

fredag den 18. september 2009

Boller i karry

Her til aften har vi fået boller i karry med kogte ris og grønne bønner. Da det er tvivlsomt om jeg tåler mel og æg, skulle det være en mel- og æggefri version og ikke efter den opskrift, som vi ellers plejer at bruge. Det smagte helt fint, men jeg foretrækker nu alligevel den mere frække version - med både æg og mel.

Ingredienser:
Kødboller:
500 g hakket kalv og flæsk
1 løg, revet
1 fint rød chili, hakket
1 fint grøn chili, hakket
2 fed hvidløg, knust
spidskommen
salt, peber

Sauce:
1 løg, finthakket
1½ kartoffel, revet
1 æble, revet
Olie
2 spsk karry
7 dl vand
salt, peber, sukker
evt. lidt eddike
2 spsk maizena
½ dl fløde

Fremgangsmåde:
Rør ingredienser til bollerne sammen og lad farsen trække i ca. 30 minutter. Rist æble og løg i olie i et par minutter og tilsæt karry. Steg videre under omrøring, tilsæt 1 dl af vandet og kartoffel, salt og peber og lad det simre under låg i mindst 30 minutter. Blend saucen med en stavblender. Tilsæt sukker og jævn med maizena rørt ud i lidt vand. Form kødbollerne og kom dem i saucen. Lad dem simre under låg i ca 15-20 minutter, til de ligger i overfladen. Tilsæt fløde, kog igennem og smag til.

fredag den 14. august 2009

Krebinetter med timian

I dag stod den på timiankrebinetter med stegte tomater, babyspinat, kartofler og kogte ærter. Uhm..... det smagte frisk og lækkert - og selvom det blæste lidt rigeligt, nød vi at kunne spise i haven igen.

Ingredienser:
Krebinetter
500 g hakket svinekød 3 - 6 %
1 bundt frisk timian
Rasp, salt
Flydende Becel

Tilbehør:
Kolde kogte kartofler
Babyspinat
Knust hvidløg
Cherrytomater
Rapsolie
Salt
Kirk hvidløgsost
Kapers
Dild

Fremgangsmåde:
Bland kødet med frisk timian. Form farsen til krebinetter og vend dem i en blanding af rasp og salt. Steg krebinetterne på en pande ved middel varme i ca. 20 minutter. Krebinetterne vendes jævnligt, mens de steges.
Hæld olie og lidt salt på en anden pande og steg cherrytomater og kartofler ved lav varme. Efter ca. 12 minutter, flyttes kartoflerne over på panden med krebinetter og lad den brune færdigt der. Babyspinat og hvidløg lægges ved tomaterne, og det svitses et øjeblik. Anrettes på tallerken sammen med kogte ærter.

Krebinetterne pyntes til slut med hvidløgsost, kapers og dild.

søndag den 2. august 2009

Grillet BBQ mørbrad med fyldte peperfrugter

Sikke en skøn sommerdag, hvor temperaturen nåede op på 28 grader! Vi besluttede allerede i formiddags, at vi ville grille Jensen’s Originale BBQ Mørbrad, som vi smagte tidligere på sommeren. Den blev dog ikke lige så sprød og lækker som sidst, men smagen var fin alligevel. Som tilbehør fik vi fyldte peberfrugter i en ny og skøn version. Det kan godt anbefales - prøv det!!!

Desværre måtte vi spise inde, da det tissede ned, da det blev spisetid.

Fyldte peberfrugter:
3 stk peberfrugter
1 dl græsk yoghurt
1 stk løg
200 - 250 g cherry/blommetomater
1 fed knust hvidløg
60 g revet ost 15 %
40 g Apetina feta 3 %
40 g hakkede svesker
Rosmarin
Salt, peber

Fremgangsmåde:
Rens peberfrugter, skær toppen af og fjern kernerne. Skær tomaterne i halve eller kvarte og løget i små tern. Bland den græske yoghurt med løg, tomater, revet ost, feta, svesker, hvidløg og krydderier. Kom fyldet op i peberfrugterne, pak dem ind i stanniol og læg dem på grillen i ca. 30-40 minutter. Vendes jævnligt.

Mørbraden pensles med den vedlagte BBQ sauce og lægges på grillen i 15-20 minutter - vendes jævnligt til den er flot brun på alle sider.

lørdag den 27. juni 2009

Jensen’s Originale BBQ Mørbrad og græsk salat

Her på denne skønne sommeraften har vi fået Jensen’s Originale BBQ Mørbrad lavet på grillen og dertil græsk salat med tomat, agurk, løg, feta og oregano - og et lille pift olie.

Vi plejer nu at foretrække at købe fersk mørbrad og selv marinere eller tilberede på anden vis, men nu vi har hørt så meget godt om Jensen's Originale BBQ Mørbrad, at det måtte prøves.

Vi har absolut ikke fortrudt - vi må sige, at de holder hvad de lover, for kødet var fantastisk mørt, og lækkert. Der er ikke det store i at tilberede dagens middag, så ingen opskrifter i dag - billederne må tale for sig selv.

lørdag den 20. juni 2009

Grillspyd med skinkekød og pølser

Vi fandt vores gamle grill-fidus frem fra gemmeren i dag. Ved faktisk ikke, hvad sådan en hedder, og den kan vist slet ikke købes længere. Overtog den fra mine forældre, da jeg flyttede hjemmefra, og man må sige, at farven (orange) bærer præg af, at den er af ældre dato :-)

Men mad lavet på sådan en sag smager altså fantastisk...


Vi lagde skinkekød og pølser i bbq marinade i et par timer inden de blev sat på spydene sammen med løg.

Som tilbehør fik vi ovnbagte kartofler, blandet salat og dressing.

tirsdag den 16. juni 2009

Frikadeller og pastasalat

Aftenens menu stod på frikadeller og pastasalat. Karryfrikadellerne som vi lavede forleden, gav os blod på tanden til at lave et nyt frikadelleforsøg - denne gang med et italiensk islæt. Min favorit er dog stadig karrydunserne...

Ingredienser:
500 g hk kalv og flæsk
1-2 fed hvidløg
4-5 blade frisk basilikum
1 frisk grøn chili
3 stk cornichoner
25 g frisk parmesan
Skal fra ½ citron
1½ dl minimælk
1 æg
2 spsk mel
salt og evt. rosmarin

Tilbehør:
Pasta
Iceberg salat
Agurk
Tomater i skiver
Majs
Rød mini peberfrugt
Cornichoner
Salattern 5 %
Dressing

Fremgangsmåde:
Kødet røres med salt. Basilikum, chili, cornichoner og parmesanost hakkes fint i hakkemakine eller ligende. Kødet røres godt sammen med æg, mel og basilikumblandingen. Lad farsen hvile i køleskab i ½-1 time. Steg frikadellerne på panden ved god varme til skorpen er sprød og brun. Færdigsteg dem i et fad i ovnen ved 180-200 grader i ca. 10-15 minutter.

tirsdag den 19. maj 2009

Karrydunser med æbler og cashewnødder

Så gik der igen et stykke tid uden opdatering af bloggen. Jeg har været lidt skrantende - og så bliver det altså ikke til så meget, men i dag har vi fået skøn sommermad.

Jeg havde lovet Alex at lave frikadeller, men fik pludselig en idé om at prøve at lave dem på en helt ny måde - bl.a. med karry og æbler. De fik en frisk og lækker smag...

Ingredienser:
400 g hk svinekød/oksekød 8 %
1 æg
2 spsk mel
½-1 dl minimælk
1 lille hakket løg
Lidt forårsløg i tynde skiver
1 skrællet æble i tern
1 tsk karry
ca. 1 tsk salt
peber
evt. 20 g ristede og hakkede cashewnødder

Tilbehør:
Blandet salat, tzatziki og kartofler


Fremgangsmåde:
Kødet røres med salt. Æblestykkerne svitses på panden i lidt fedtstof tilsat karry, tilsæt evt. også hakkede cashewnødder. Kødet røres sammen med de øvrige ingredienser, tilsæt æble/karry blandingen og rør godt. Lad farsen hvile i køleskab i ½-1 time. Steg frikadellerne på panden ved god varme til skorpen er sprød og brun. Færdigsteg dem i et fad i ovnen ved 180-200 grader i ca. 10-15 minutter.

Kartoflerne forkoges i vand med salt og rosmarin. Læg dem herefter op i samme fad som frikadellerne. Dryp med lidt flydende Becel over kartoflerne og lad dem stege i ca. 10-15 minutter.

onsdag den 22. april 2009

Mørbrad a'la fire roasted vegetables og sauce bearnaise

Vi har spist tidlig aftensmad, da vi begge var sultne... Vi havde taget svinemørbrad ud af fryseren i morges, men først i sidste øjeblik blev retten besluttet. Det blev til Mørbrad a'la fire roasted vegetables og sauce bearnaise. Lidt anderledes ret, men det smagte altså fantastisk!

Ingredienser:
1 stk svinemørbrad
2 små løg
1-1½ pose Fire roasted vegetables fra Frigodan
ca. 1/4 karton Minimum bearnaisesauce
2 tsk salt
2 tsk sukker
Hamburgerkrydderi fra Hedebogaard

Tilbehør:
Kogte grønne bønner

Fremgangsmåde:
Puds svinemørbraden for hinder og gnid den med salt, sukker og hamburgerkrydderi. Stil den overdækket i køleskabet i nogle timer. Flæk mørbraden på langs og brun den i olie på panden og læg den herefter i et ovnfast fad. Skær løget i små fine både, svits dem på panden og fordel dem i mørbradens revne. Fordel de frosne grillede grønsager rundt om mørbraden og hæld en smule bearnaisesauce udover løgene. Sørg for at der ikke kommer sauce på de frosne grøntsager. Retten bages i ovnen i 35 minutter ved 200 grader. Serveres med kogte grønne bønner.

I morgen står den igen på mad fra Asia Take Away, så der bliver bloggen ikke opdateret. Måske vender vi tilbage fredag med lidt lækkert...

lørdag den 21. februar 2009

Fyldt svinemørbrad med bagte tomater

I dag har vi fået fyldt svinemørbrad med løg, peberfrugt og
bagte tomater.

Ingredienser:
1 stk mørbrad
6-8 skiver lufttørret skinke
40 g svesker
2 fed hvidløg
3 stk løg skåret i mellemstore stykker
2 stk rød peberfrugt skåret i mellemstore stykker

Bagte tomater:
4-5 stk tomater
salt
sukker
parmesanost
rasp
rosmarin

Fremgangsmåde:
Befri mørbrad for sener og skær den op på langs. Hak hvidløg og svesker og fyld det i mørbraden. Rul lufttørret skinke stramt omkring mørbraden. Læg mørbraden i et smurt fad.

Fyld løg og peberfrugt i en frostpose sammen med lidt olie - ryst posen forsigtigt. Fordel løgblandingen omkring mørbraden. Steges i ovnen i ca. 35 minutter ved 200 grader.

Halver tomaterne og læg dem i et ovnfast fad med skærefladen opad. Drys hver enkelt med en smule salt, sukker, parmesan, rasp og rosmarin. Tomaterne bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Serveres med grønne bønner og evt. kogte ris.

mandag den 26. januar 2009

Svinemørbrad med fyldte peberfrugter

I dag har vi fået svinemørbrad helstegt på panden efter at være blevet "gourmetsaltet" - det er nemt og lækkert. Vi spiste fyldte peberfrugter og couscous til. Fyldet i peberfrugterne bliver ret vådt og skiller en smule, men det smager skønt!

Ingredienser:
1 stk svinemørbrad
2 tsk salt
2 tsk sukker
Olie

Fyldte peberfrugter:
4 stk peberfrugter
2 dl græsk yoghurt
1 stk løg
250 g cherry/blommetomater
1 fed knust hvidløg
10-15 g friskrevet parmesanost
1-2 tsk sød mango chutney
pizzakrydderi
salt
evt. rasp

Tilbehør:Couscous

Fremgangsmåde:
Rens peberfrugter, skær toppen af og fjern kernerne. Skær tomaterne i halve eller kvarte og løget i små tern. Bland den græske yoghurt med løg, tomater, parmesan, mango chutney og krydderier. Stil peberfrugterne i en ovnfast fad, fyld yoghurtmassen i og drys evt. med rasp. Bag peberfrugterne ved 200 grader i ca. 30-40 minutter.

Puds svinemørbraden for hinder og gnid den med salt og sukker. Stil den evt. i køleskabet i nogle timer. Brun kødet i olie på panden, og gennemsteg ved lav varme, i ca. 20 minutter.

Mørbraden skæres i skiver og portionsanrettes med couscous og de fyldte peberfrugter.

tirsdag den 20. januar 2009

Svinemørbrad med spinatcouscous

I dag har vi fået svinemørbrad med spinatcouscous og bagte tomater. Mørbraden og spinatcouscous blev stort set lavet på samme måde som da vi fik mørbrad tidligere på måneden - dog uden citronskal/citronsaft. Se opskriften her

De bagte tomater blev rigtig gode - dem får I opskriften på her:


Ingredienser:
4 stk tomater
salt
sukker
parmesanost
rasp
rosmarin

Fremgangsmåde:
Halver tomaterne og læg dem i et ovnfast fad med skærefladen opad. Drys hver enkelt med salt, sukker, parmesan, rasp og rosmarin. Tomaterne bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.

søndag den 4. januar 2009

Svinemørbrad med citronkrydret spinat

Vi har spist tidligt i dag... Eva var som sædvanligt sulten, da klokken var 16.32 Vi besluttede allerede fra morgenstunden, at vi skulle have mørbrad - lavet lidt anderledes end vi plejer. Og denne måde kunne godt gå hen og bliver plejer i fremtiden...

Ingredienser:
1 stk svinemørbrad
2 tsk salt
2 tsk sukker
Olie

Spinat:
1 pose couscous (Druvan i kogeposer)
ca. 400 g hel frossen spinat
Saft fra 1/4 citron
Reven citronskal
1 knust fed hvidløg

Bønnesalat:
Ca. 300 g grønne bønner
1 stk rødløg
½ spsk hvidvinseddike
½ spsk olie
salt, evt. peber,
evt. sødemiddel eller sukker

Fremgangsmåde:
Bring letsaltet vand i kog og kog bønnerne uden låg (nogle siger at de ellers mister den flotte farve) i ca. 4-5 min. De skal stadig være sprøde. Kom bønnerne i koldt vand, dræn dem og lad dem dryppe af. Pisk olie og eddike sammen og smag til med sødemiddel (eller sukker). Vend marinaden med bønner og løg. Salaten har godt af at trække en times tid. Krydr med salt og evt. peber.

Læg spinaten til optøning i en gryde. Puds svinemørbraden for hinder og gnid den med salt og sukker. NB. Et godt tip er at lade den rå svinemørbrad, gnedet med salt og sukker, ligge natten over i køleskabet, så bliver den ekstra mør og saftig.Brun kødet i olie på panden, og gennemsteg ved lav varme, i alt i 20 minutter. Tag kødet op og kog panden af med 1 dl. vand.

Vi har købt en ny slags couscous i Føtex - det er med kogeposer. Supernemt! Sæt 5 dl vand med lidt olie og lidt citronsaft i kog. Tag gryden af varmen og put posen med couscous i og lad den trække i 2 minutter. Hæld vandet, og klip posen op og hæl den i en skål.
Damp spinaten i lidt vand og tilsæt knust hvidløg. Pres væden fra spinaten og vend den i couscous'en. Tilsæt sky fra panden. Smag til med citronsaft, salt og lidt reven citronskal.

Mørbraden skæres i skiver og serveres sammen med spinat og bønnesalat.

søndag den 2. november 2008

Chili-/vanille mørbrad

Vi er kommet i tanke om, at vi aldrig fik lagt denne ret på bloggen, men bedre sent end aldrig. Retten er under alle omstændigheder bestemt værd at huske...

Ingredienser:
1 svinemørbrad
1 pk bacon i skiver
200 g champignon i skiver
2 stk løg
25 g hasselnøddeflager
evt. tørret hvidløg i flager
2 spsk chili gelé
1 spsk vanille gelé
1/4 l madlavningsfløde
1 lille dåse ananas i skiver
1 rød snack peber el. alm rød peber
margarine
1½ tsk karry
salt

Fremgangsmåde:
Bacon skæres i mindre stykker og svitses på panden – tages af varmen. Befri mørbradenfor sener og hinder og skær en revne på langs, hvorefter den ligges i et ovnfast fad.Baconen fyldes i revnen og nøddeflager drysses over. Rens champignon, skær dem i kvarte og rist dem i lidt margarine på panden. Champignonerne lægges i fadet, rundt om mørbraden. Løgene skæres i både og svitsessammen med karry på panden. Chili gelé, vanille gelé, evt hvidløg, salt og fløde hældesved – lad sovsen simre et par minutter. Sovsen hældes over både kød og champignon. Retten pyntes med ananas i skiver og ringe af snackpeber. Sæt hele herligheden i ovnen i 50-60 min. ved 150 grader - de sidste 20 minutter ved 200 grader.

Serveres med løse ris og evt. salat